Vi støtter lokalt - Kunstgræsbane, Dianalund DIF Fodbold, Padel Tennisbanerne
og StopSpildLokalt - Værkstedsvej 2 - Dianalund
Hos Frilund Biler støtter vi lokalt
Det hele startede i marts, hvor vi blev enige om, at vi gerne ville støtte en lokal forening. Vi ville gerne give noget tilbage til lokalsamfundet, der altid har støttet os.
Derfor bad vi lokale borgere i Dianalund om at skrive på vores Facebook side, hvilken lokalforening de mente, vi skulle støtte.
Fra marts og frem til d. 1. maj gik 5 % af omsætningen på reparationer og service så til en lokal forening. Vi fik indsamlet lidt over kr. 10.000, og så skulle der stemmes på hvilken forening, der skulle have pengene.
Forslagene fra jer var mange, og vi endte ud med en liste på 6 foreninger, som I herefter kunne stemme på.
De 6 foreninger var:
- KFUM Dianalund/De grønne pigespejdere
- Dianalund E-sport
- DIF Gymnastik
- DIF fodbold
- PUST
- DTH - Dianalund Tersløse Håndboldklub
Foreningen med flest stemmer var PUST. Det er en forening for samtalegrupper for mennesker i forskellige livskriser. Over 300 personer havde afgivet deres stemme. PUST hjælper mennesker der f.eks. oplever sorg i forbindelse med tabet af en pårørende eller skilsmisse. Foreningen hjælper mennesker, der står i svære situationer og som har brug for håb og nyt mod til at komme videre.
Vi er utrolig taknemmelige og glade for, at vi kunne give noget tilbage lokalt. Interessen for vores tiltag var utroligt, og noget vi stadig taler om i dag.
Vi har tidligere sponsoreret Dianalund fodbold U 11 piger med nye holdtrøjer og Frilund Biler fortsætter vores støtte til lokale projekter og foreninger.
Vi hjælper de lokale spejderpiger med at slukke tørsten, da vi har støttet dem med vanddunke. Næste projekt bliver at være med i natteravnene i Dianalund.